Nyt, komplet program af ledhejseporte
Thermo60-porten, som Novoferm introducerede tilbage i efteråret 2015, leveres standard med termisk brudt kuldebro mellem sektionerne og har dermed optimale, isolerende egenskaber.
I efteråret lancerede Novoferm også NovoSpeed Thermo. Hurtigporten, som består af 40 mm opskummede sektioner i aluminium, udmærker sig ud over gode, isolerende egenskaber med en åbnehastighed på 1,1 m/sek. Både NovoSpeed Thermo og Thermo60-portene indgår i det nye, komplette produktprogram.
Optimeret logistik i hele Danmark
I forbindelse med produktionsomlægningen bliver logistikken også optimeret. Novoferms porte vil fremover blive fragtet af lastbiler med egen truck til aflæsning – direkte fra fabrikken til kundens montageadresse. De nye forhold minimerer risikoen for transportskader og sikrer samtidig et optimalt logistik-flow.
Med købet af Alpha Deuren opnåede Novoferm betydelige markedsandele i Holland, Tyskland, Frankrig og Belgien og placerede sig som én af Europas største producenter af industrielle ledhejseporte.