• Industriporte

  • Branddøre og -skydeporte

  • Alu/rammepartier og -døre i glas

  • Logistiksystemer

  • Garageporte & Automatik

  • Efterårskampagne

  • Spar op til 30%

Dag til dag levering af branddøre fra Novoferm

Som et nyt tilbud har Novoferm et komplet program af branddøre på udvalgte modulmål på lager - klar til hurtig levering eller afhentning på lageret i Toftlund

- Branddøre er en effektiv løsning både i forhold til brandsikring, men også støjdæmpning og indbrudssikring. Det er vores erfaring, at der i forbindelse med fx renoveringsprojekter og service kan opstå behov for at få leveret en branddør med det samme, og derfor er vi glade for nu at kunne tilbyde afhentning straks eller levering med fragtmand dagen efter, fortæller Anders Majland, direktør for Novoferm i Danmark.

Altid branddøre på lager
Det nye, faste lagerprogram rummer branddøre på modulmålene 9M20, 10M20 og 10M21. Dørene består af et 64 mm tykt dørblad i galvaniseret stål med en pladetykkelse på 1,2 mm. Dørene leveres grundlakeret i lys grå farve, RAL7035.

Alle døre kan fås med to forskellige karmtyper, hjørnekarm (z-profil) eller blokkarm (L2); begge karme er med en stålpladetykkelse på 1,5 mm. Hvor hjørnekarme er nemme at montere, kræver mindst plads og derfor er oplagte indendørs, anvendes blokkarme typisk til facader. Alle branddørene er testede og klassificerede som EI2-60-C i henhold til den nye, europæiske standard for branddøre og -porte, EN16034.

Mange muligheder for tilpasning
Novoferms Elite+ Branddøre på modulmål er udstyret med en standard-låsekasse (ASSA Abloy 560/50 modul låsekasse), og der medfølger desuden en grå tætningsliste til side- og overkarm samt en selvklæbende, ekspanderende brandliste.  - Novoferm har et bredt udvalg af branddøre til erhverv, bolig, detail og industri.

Vi kan imødekomme en lang række krav til design og funktionalitet for brandhæmmende døre, og til større projekter tilpasser vi altid dørene individuelt, ud fra den enkelte bygherres ønsker. Samtidig oplever vi fra fx mindre tømrermestre og -forhandlere efterspørgsel på her og nu-levering, og derfor har vi valgt at lagerføre branddøre på standardmål, forklarer Anders Majland.

Produceret på egne fabrikker
Novoferm har specialiseret sig i at producere døre og porte til private og professionelle, og alt fremstilles på egne fabrikker i Europa. Det betyder tæt kontakt til produktionen og den tekniske backup - og ingen fordyrende mellemled. Når man køber en dør eller port fra Novoferm, får man derfor en driftssikker kvalitetsløsning til en konkurrencedygtig pris.

Ud over branddøre, ståldøre og brandporte omfatter Novoferms produktprogram også brandhæmmende alu-/ramme-partier, døre med glas, industrielle ledhejseporte, rulleporte, hurtigporte, logistiksystemer samt garageporte og -døre til private. Dertil kommer et bredt udvalg af automatik til at betjene døre og porte.

Læs mere om lagerprogrammet, eller download oversigten over de branddøre, vi fast har på lager. Hvis du vil vide mere om Novoferms brandporte, branddøre og ståldøre kan du finde mere information i vores brochure.

Har du spørgsmål til enten lagerprogrammet, vores branddøre eller noget helt tredje er du selvfølgelig også velkommen til, at kontakte os.

Se lagerprogram     Download oversigt     Download brochure    Kontakt os